Sidste nyt

Programmet til Serious Games konference er klar

Så er programmet til Serious Games konferencen den 27. maj 2010 klar.

Læs mere...


Sæt kryds i kalenderen den 27. maj

Den 27. maj 2010 er Innogate glade for at kunne byde velkommen indenfor i Industriens Hus til afsl...

Læs mere...


Innogate anbefaler CKO's nyhedsbrev

Interesserer du dig for samspillet mellem kultur og erhverv - så er Center for Kultur- og Oplevelse...

Læs mere...


Kontakt

Birthe Ritter
Telefon  (+45) 33 77 33 34 
Mobil  (+45) 29 49 44 03 
E-mail bir@di.dk 

Innogate - Innovation på spil

Computerspil er ikke længere bare for sjov. Spilteknologien er i stigende grad på vej ind i "resten" af erhvervslivet. Tag for eksempel et "katastrofe-spil" til beredskabsfolk, eller spil, som flymekanikere kan øve sig på, eller en hjertesimulator, som kirurgerne kan "skære" i - før selve operationen.

Ovenævnte er virkelige eksempler fra danske virksomheder. Det forretningsmæssige potentiale er stort både for spilvirksomhederne og det øvrige erhvervsliv, men udviklingen er stadig på begynderstadiet. Det er grunden til, at DI ITEK nu lancerer projektet "Innogate - Innovation på spil", hvor spilbranchen og industrivirksomheder går sammen om at skabe innovation. Projektet har fået knap fem millioner kroner i støtte fra Forsknings- og Innovationsstyrelsen.

Serious Gaming
Til computerspil udvikles metoder til historiefortælling, visualisering, simulation, interfacedesign og mobilitet. Disse teknologier har langt bredere anvendelse end den rene underholdning. De bliver anvendt af en bred vifte af brancher til at forstå produkter bedre, skabe bedre PR og tænke på nye måder. Spilteknologien kan også anvendes til elæring, træning, undervisning og videndeling, og her ser man også i stigende grad, at tanker og teknologier fra den elektroniske del af oplevelsesindustrien smitter af.

Så fra personaleudvikling til salgsteknik kan man opleve, at computerspillene, eller tankerne derfra, trænger frem.

Danske talenter – danske mentorer
Også i Danmark bobler det af talent og innovation i computerspils- og visualiseringsbranchen. Mange virksomheder har allerede selv taget de første skridt til at afsøge nye anvendelsesområder for deres teknologier og kompetencer.

Bag projektet ligger ønsket om at gøre en samlet indsats for at bryde de barrierer, der endnu står i vejen for et gennembrud i denne retning. Dette sker ved at lade nøglepersoner fra spil- og visualiseringsbranchen fungere som mentorer, der kan inspirere og vejlede virksomheder om mulighederne for at anvende computerspilsteknologier til at optimere deres organisation, processer og produkter.

Længere, højere, videre
Innogate vil ikke stoppe ved de oplagte anvendelser som træning og simulation. Vi er overbeviste om at mulighederne rækker langt videre, og at teknologier fra computerspilsverdenen om få år vil være at finde i mange produkter.

Det er vigtigt for os, at det ikke kun er højteknologiske virksomheder, der springer med på vognen. En væsentlig del af projektets aktiviteter består derfor i konkrete projekter i de deltagende virksomheder. Vi ser frem til her på siden at kunne fortælle om de konkrete tiltag, efterhånden som de kommer i gang. Under hele projektet vil vi indsamle og bearbejde data om nye teknologier, markeder og aktører. Disse resultater vil blive offentliggjort her på siden, så hvis du ønsker at følge med i state-of-the-art inden for computerspil og 3-d-grafik med fokus på nye anvendelsesområder, så har du muligheden her på siden.

Innogate er

  • forankret i visionen om, at de teknologier og kompetencer, der driver computerspil, har et stort potentiale i mange andre sammenhænge
  • et forum hvor brancher, ideer og viden krydses, så helt nye ideer og forretningsmuligheder opstår
  • en chance for deltagende virksomheder til at trække på viden og spidskompetencer fra førende, danske forskningsinstitutioner
  • en række spændende og inspirerende arrangementer over hele landet

Læs mere om projektet i artiklen "Erhvervslivet kan lære af spil-branchen" fra DI Business udgivet 22. september 2008

Login

Username:

Password:


Forgot Details?